Velkommen til Lysmosevænget i Silkeborg
I Lysbro lige uden for Silkeborg centrum finder du vores familievenlige rækkehuse på Lysmosevænget, der kun er et stenkast fra de blanke Silkeborg-søer og den enestående natur i Søhøjlandet. Her er et stort udvalg af boliger i varierende størrelser, der spænder fra to til fem værelser.
Lejligheder til leje på Lysmosevænget
Vi har desværre ingen ledige lejemål pt.
3 vær. lejlighed på 101 m²
Lysmosevænget 22B stuen, 8600 Silkeborg
8.650,-/md.
4 vær. lejlighed på 114 m²
Lysmosevænget 34A, 8600 Silkeborg
8.700,-/md.
4 vær. lejlighed på 115 m²
Lysmosevænget 13B, 8600 Silkeborg
9.400,-/md.
2,4 kilometer
Skole (Hvinningdalskolen)
850 meter
Børnehave (Henvi Huset)
950 meter
Vuggestue (Henvi Huset)
2,5 kilometer
Indkøbsmulighed (Rema 1000)
3,7 kilometer
Silkeborg centrum
3,7 kilometer
Adgang til motorvej
Oplev lejeboligerne med dine egne øjne - bestil en fremvisning
Hvis du gerne vil se nærmere på en af boligerne, står vi klar til at give dig en fremvisning efter aftale. Du kan bestille en fremvisning ved enten at ringe til os på tlf. 25 850 850 eller ved at udfylde formularen herunder.
Velkommen til Silkeborg – Søhøjlandets perle med natur og kulturoplevelser i topklasse
Som ny beboer i Silkeborg vil du først og fremmest bemærke den enestående natur, der omgiver byen og nærområdet, med høje bakker, store skove, smukke søer og Gudenåen lige uden for døren. Her finder du oplevelser uanset om du er til eventyr i den fri natur, berigende kultur eller summende byliv.
Silkeborg ligger centralt i Jylland og er hjem til 50.000 indbyggere, der alle nyder godt af de mange fordele byen har at byde på. Byen vokser og mange tilflyttere kommer aldrig herfra igen på grund af de fantastiske omgivelser. Den smukke natur, der er kendetegnende for byen, inviterer til alverdens muligheder i det fri hele året rundt, og er derfor kendt som Danmarks Outdoor Hovedstad – hvad end du er til vandreture og cykling i de mange omkringliggende skove eller vandsport på en af de adskillelige søer, så får du chancen her.
Enestående kulturliv
Men Silkeborg er mere end bare udendørsliv, for her finder du oplevelser af en hver art. Et af byens absolutte vartegn er selvfølgelig verdens ældste hjuldamper, Hjejlen, og de mange andre rutebåde, der sejler fra den lille havn i byens midte og ud forbi Himmelbjerget. Er du mere til finkulturelt indhold, så huser det lokale Museum Jorn landets næststørste kunstsamling og Silkeborg Museum er hjem for verdens ældste moselig, Tollundmanden.
I løbet af året afvikles koncerter, festivaler af enhver art, musicals og Danmarks ældste folkefest Regatta Silkeborg afvikles hvert tredje år og tiltrækker tusindvis af gæster fra hele landet. I bymidten finder du desuden en hyggelig gågade med masser af shopping muligheder, caféer, restauranter, musikhus, biograf og meget mere. Derudover er byen hjemsted for elitesport med sportsklubber præsenteret på øverste nationale hylde i fodbold og håndbold, landets førende racerbane Jyllandsringen, nordens største golfanlæg og et væld af lokale idrætsforeninger og klubber for udøvere i alle aldre.
Nem adgang til nabobyerne
Med sin beliggenhed centralt i Midtjylland og den nærtliggende motorvej, er der nem adgang til de mange omkringliggende købstæder, blandt andet tager det omtrent en halv time at komme til Aarhus. Derfor er byen perfekt placeret for pendlere, som hver dag tager turen på arbejde til f.eks. Viborg, Herning, Horsens, Randers eller Aarhus. Udover at have motorvejen nærved er Silkeborg desuden stationsby på strækningen mellem Skanderborg og Herning, så der er alle muligheder for at komme bekvemt omkring.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i Søhøjlandets perle.
Dyk ned i detaljerne om de 72 lejeboliger på Lysmosevænget
Her kan du finde mere information om de forskellige boligtyper, byggematerialerne og boligområdet.